tidligere forskningsprogrammer

Forskningsprogram vedrørende de sociale tilbud til mennesker med kognitive, mentale og kommunikative problemstillinger 

Forskningsledelse: Kjeld Høgsbro 

Forskningsprogrammet blev afsluttet i juni 2013. Ikke-færdiggjorte projekter er overført til de nye satsningsområder.


Problemstilling

Formålet med forskningsprogrammet er at afdække de sammenhænge der eksisterer i samspillet mellem den professionelle indsats og brugernes livsverden. På denne baggrund vil forskningsprogrammet bidrage til en forbedring af samspillet ved at identificere koncepter for efteruddannelse af personalet og organisering af arbejdet der på en og samme tid:

  • Forstår det enkelte tilbud som en integreret del af et samlet tilbud som den enkelte bruger må kunne orientere sig indenfor.
  • Er fagligt bæredygtige forstået som byggende på realistiske krav til de professionelle som indgår i arbejdet, herunder modeller der tager højde for organisatorisk kontekst, faglige og økonomiske ressourcer samt arbejdsmiljøforhold.
  • Er fagligt ansvarlige idet de forebygger fysisk magtanvendelse og overgreb, primært forebygger konflikters opståen og identificerer alternative metoder til konflikthåndtering.
  • Er personligt udviklende for brugerne, idet de tager højde for at brugerne skal håndtere og magte hverdagslivet forskellige udfordringer i det moderne samfund og samtidig se sig selv i en større livssammenhæng der indeholder muligheder for personlig udvikling.

Forskellige varianter af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, sindslidelser og hjerneskader kan medfører at samspillet med andre mennesker bliver præget af misforståelser, frustration og vrede. Baggrunden for dette kan være:

  • Sociale og psykiske belastninger knyttet til det problem at andre ikke forstår ens situation og særlige kognitive problemstillinger.
  • At man selv mangler grader af empati som intuitiv selvfølgelighed.
  • Vanskeligheder ved selv at se situationen med et andet menneskes perspektiv.
  • Vanskeligheder ved at forklare sig og formulere sine problemer så andre mennesker forstår det. Vanskeligheder med at følge kommunikative konventioner.
  • Problemer med at overholde og overskue almindelige regler for samspil og interaktion med andre mennesker.
  • Problemer med tekst-kontekst sammenhænge dvs. at overskue hvordan regler og forventninger skifter fra den ene situation til den anden.
  • Problemer med at fokusere, sortere udefra kommende stimuli, skifte fokus og dæmpe/kontrollere impulser.

Problemfeltet er således præget af et samspil mellem mennesker der har vanskeligt ved at indgå i menneskelig interaktion og et personale der skal have en professionel forståelse for og indsigt i disse menneskers specielle problemer i interaktionen. De professionelle skal herunder kunne forstå hvordan aggression og fysisk truende situationer kan udspringe af frustration, vrede og fortvivlelse.

Det konkrete samspil mellem beboere og personale indgår yderligere i en organisatorisk sammenhæng hvor supervision, ledelsesstil, efteruddannelsestilbud, normeringer og personalekompetencer har indflydelse på den enkelte medarbejders mulighed for at håndtere problematiske samspil. Samtidig indgår brugerne i en sammenhæng hvor samspillet med andre beboere, familie og pårørende har indflydelse på situationen.

Det er ambitionen med det samlede forskningsprogram:

  • at nå frem til en bedre forståelse for de specifikke mentale, kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser og deres påvirkning af sociale kompetencer,
  • at nå frem til en bestemmelse af de kontekstuelle forholds betydning, herunder stigmatisering, rolleforventninger og interaktionsformer i samspillet med pårørende og professionelle,
  • at nå frem til en bedre forståelse for det sociale arbejdes specifikke funktion indenfor det tværfaglige samarbejde med sundhedssektorens personalegrupper,
  • at nå frem til en bedre forståelse for styringsproblematikkerne indflydelse og betydning indenfor de sociale tilbud på dette område,
  • at indkredse rammer og retningslinjer for indsatsen i det professionelle sociale arbejde, herunder modeller for ’best practice’, retningslinjer for udredning af sociale problemer og retningslinjer for udvikling af handleplaner og samarbejdsrelationer.



De konkrete projekter

Arbejdsmiljøprojekterne

Forskningsprojekterne fokuserer på spørgsmålet om, hvorvidt den psykiske belastning af medarbejderne og overgrebene på brugerne har den samme baggrund i et uheldigt samspil mellem brugernes udviklingsforstyrrelse og medarbejdernes manglende forudsætning for en hensigtsmæssig forebyggelse og håndtering af konflikter.

Forskningsprojekternes mål er at identificere konstruktive modeller for konflikthåndtering og konfliktforebyggelse.

Der er gennemført flere undersøgelser af en række boenheder der henvender sig til mennesker med forskellige kombinationer af udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning og adfærdsforstyrrelser.

Forskere:

Kjeld Høgsbro, professor v. AAU
Leena Eskelinen, docent v. AKF
Kirsten Mejlvig, lektor v. AAU
Mia Arp Fallov, adjunkt v. AAU
Nichlas Permin Berger, Forskningsassistent v. AKF

Publikationer: Når Grænserne Udfordres, AKF Forlag 2012.
 

Den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD

Projektet har som overordnet mål at bidrage til øget forståelse for, hvordan ADHD påvirker familiers og individers relationer til arbejdsmarked og samfund, samt skabe grundlag for en strategi for en koordineret social indsats, som kan forbedre disse relationer.

Undersøgelserne bygger på interview med brugere og professionelle indenfor disse områder. Samtidig indgår der observationer i udvalgte familier med fokus på deres håndtering af ADHD-problematik (egne strategier og ressourcer) og relationer til det samlede tilbud, der er tilgængelig for dem.

Forskere:

Kjeld Høgsbro, professor v. AAU
Maja Lundemark, adjunkt v. AAU
Leena Eskelinen, docent  v. AKF
Nichlas Berger, forskningsassistent v.  AKF

Publikationer:

Kjeld Høgsbro, Leena Eskelinen, Maja Lundemark Andersen & Nichlas Permin Berger: ADHD-problematikkens sociale aspekter – Sammenfattende analyse af resultaterne fra undersøgelserne af den sociale indsats overfor familier og voksne med ADHD

Maja Lundemark Andersen: ADHD-problematikkens sociale aspekter – den familie-relaterede indsats.

Leena Eskelinen: ADHD-problematikkens sociale aspekter – Den beskæftigelses-rettede indsats.

Nichlas Permin Berger: ADHD-problematikkens sociale aspekter – Det kriminalitets-forebyggende arbejde.
 

Den socialpædagogiske indsats overfor unge med autisme og udfordrende adfærd

Projektperiode:1.3. 2011 til 1.09. 2013

Formålet er at få en større viden om, hvorvidt og hvordan de socialpædagogiske indsatser kan skabe forandringer for unge, som befinder sig inden for det kognitive normalområde, og som har en diagnose inden for autismespektret og udfordrende adfærd (ASF+). Projektet skal desuden bidrage til det interne udviklingsarbejde i institutionen overfor beboerne med ASF+. Forskningen er tilrettelagt som praksisforskning med afsæt i pædagogiske og sociologiske teorier samt kvalitative undersøgelsesmetoder.

Forskere:

Anne Breumlund, lektor ph.d. v. AAU
Inger Bruun Hansen, lektor ph.d. v. AAU


En Fremtid uden Dom - Forandringer af hverdagslivet hos voksne med kognitive, mentale og kommunikative funktionsnedsættelser

Projektperiode: 1.09.2012- 31.12.2015

En fremtid uden dom er sammensat af tre selvstændige kvalitative undersøgelser af tre botilbud til voksne med kognitive, mentale og kommunikative funktionsnedsættelser. Projektet bindes sammen af et tværgående metodeudviklingsarbejde, en fælles undersøgelses- og analyseramme samt en fælles formidling til praksis af forskningsresultater om betydningen af den socialpædagogiske indsats.

Forskningsprojektet forventes at tilvejebringe viden om, hvorvidt og hvordan den socialpædagogiske indsats kan skabe forandringer for beboere med komplekse problemstillinger. Dertil forventes projektet at bidrage med viden om, hvordan vi som samfund kan tilrettelægge behandlingstilbud således, at de fremmer positive forandringer og dermed gode muligheder for, at mennesker, som har behov for massiv socialpædagogisk støtte, igen kan blive en del af samfundslivet, leve et liv med mindre støtte og mestre en tilværelse uden kriminalitet.

Forskere:

Anne Breumlund, lektor ph.d. v.AAU
Inger Bruun Hansen, lektor ph.d. v.AAU
Mette Rømer, ph.d.-studerende v.AAU
Pia Ringø, ph.d. i socialt arbejde v/ AAU
 

Psykoseprojektet

Dette forskningsprojekt omfatter analyser af data fra en større samling kvalitative interview med brugere og professionelle indenfor behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Projektet tager sigte på en identifikation af interaktionsformer, som påvirker patienternes selvforståelse og personlige udvikling, fra den dag de oplever at der er forandringer i deres måde at opfatte virkeligheden til den dag de har lært at mestre disse forandringer.

Forskere:

Kjeld Høgsbro, professor v. AAU

Bent Rosenbaum, dr. med. Københavns Universitet.
 

Ph.d. projekt ved Mette Rømer

Ph.d. projektet har fokus på voksne med udviklingshæmning som har begået kriminalitet og modtaget en anbringelsesdom til socialforanstaltning på et socialpædagogisk botilbud. Projektet undersøger, hvilken betydning den pædagogiske indsats på socialpædagogiske botilbud har for forandringer af de domsanbragtes hverdagsliv. Fokus er på effekterne af den pædagogiske indsats, herunder særligt om den pædagogiske indsats afstedkommer forandringer hos de domsanbragte således at de domsanbragte atter kan blive en integreret del af samfundslivet ved at leve et liv med mindre pædagogisk støtte og mestre en tilværelse uden kriminalitet.
 

Ph.d. projekt ved Mie Engen

Ph.d. projektet undersøger, hvilke former for omsorgspraksis, der skabes i mødet mellem professionelle omsorgsudøvere og voksne med svær psykisk udviklingshæmning, som bor i en § 108-boform og har vanskeligt ved at formulere deres krav og behov og dermed få indflydelse på deres egen situation. Fokus er på, hvordan omsorgsudøverne opfatter, forstår og handler i forhold til beboernes behov, og hvordan praksis formes under indflydelse af forskellige – og måske til tider modstridende – faglige, institutionelle og socialpolitiske logikker. Formålet med projektet er bl.a. at bidrage til at udvikle arbejdet med målgruppen.
 

Ph.d. projekt ved Bodil M. Nielsen

Udvikling af kroniske fysiske sygdomme, diabetes, hjerte-kar lidelser og lungesygdomme, er en væsentlig årsag til at sindslidende gennemsnitlig dør 15-25 år tidligere end den øvrige befolkning.  Med henblik på at støtte og vejlede patienter til livsstilsændringer, der kan begrænse udvikling af de kroniske sygdomme, har denne forebyggelsesopgave siden 2007 været politisk dagsordensat som en psykiatriopgave.

Viden om sindslidendes samspil med behandlingspsykiatrien omkring fysisk helbred, livsstil og egenomsorg er begrænset og PhD-projektets formål er at afdække hvad der i ambulant psykiatrien kendetegner praksis omkring den helbredsmæssige forebyggelsesindsats og hvilken betydning dette har for sindslidendes behov og brug af social støtte til egenomsorgs intentioner og handlinger omkring livsstil i hverdagslivet.

Phd-projektet tager afsæt i en social sygdomsmodel hvor livsstil forankres, forandres og giver mening under gensidig påvirkning af interpersonelle interaktioner, situationer og kontekster og hvor sindslidendes helbredsmæssige erfaringer og egenomsorgs-håndteringer i hverdagslivet også påvirker og påvirkes af samspil med behandlingspsykiatrien.


Ph.d. projekt ved Pia Ringø

Ph.d. projektet fokuserer på styringsteknologier der implementeres indenfor behandlings- og socialpsykiatri. Hvad er baggrunden for de styringsteknologier vi ser i dag indenfor dette område, og virker de hensigtsmæssige for patienter, behandlere og den nødvendige sociale indsats? Er de bundet til en bestemt forståelse af problemerne, og virker de på denne måde fastlåsende eller frisættende for udviklingen i den psykiatriske behandling og den sociale støtte til psykiatriske patienter.

Phd-afhandling offentliggjort april 2013: Dybder og overflader i styring, viden og praksis i det sociale og psykiatriske arbejde. Aalborg Universitet.
 

Samarbejdsrelationer og netværk

I samarbejdsfladen omkring vores projekter indgår følgende netværk og forskningscentrer:

  • KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning.
  • NAS, National Autistic Society UK v. Carol Povey og Georgina Gomez.
  • NNDR, Nordic Network of Disability Research.
  • Network N-CORP v. Bjorn Blom, Umeå University.
  • Netværk for Nordisk Selvhjælpsforskning v. Johan Barstad, Senior Researcher, Patient Education Research Center, Volda Sjukehus.
  • ISA (International Sociological Association) RC49, Research Committee on Sociology of Mental Health.
  • Reinhold Kilian PD Dr. rer. soc., Universität Ulm, Abteilung Psychiatrie und Psychotherapie II, am BKH Günzburg.